Farvel til projektet

Saa gik de to sidste uger af projektet. Af de stoerste begivenheder kan naevnes projektets 10 aars jubilaeum som blev holdt forrige fredag med fest og farver. Der er billeder der fra i mit web album. Der var nogle aeldre boern som havde arrangeret underholdning, hvad bla. indebar et skuespil som jeg ikke fattede en brik af, klovneunderholdning - hvad aabenbart er fast indhold i enhver boernefest her, som jeg senere har erfaret, og ikke mindst piñadaer, ikke mindre end 4 af slagsen. Piñadaerne er afgjort festens hoejdepunkt og boernene gaar fuldstaendig amok. Til dem der ikke ved hvordan det foregaar: en piñada er lidt som en fastalavnstoende, boernene faar dog bind for oejnene og piñadaen som haenger i en snor, bliver hevet rundt, saa det er endnu svaerere at ramme den! Paa et tidspunkt gaar der hul paa piñadaen og saa vaelter det ellers ud med slik og boernene KASTER sig ind i en kaempe bunke for at faa del i godterne.
Den observerende laeser vil her kunne se et ganske udemaerket billede paa kulturforskellene her og i Danmark. I Danmark er alt organiseret og paent - til fastalavn staar man i en koe, hvert barn har ET slag, der er EN slikpose til hver og i det hele taget faar hvert barn det samme.
Her er det simpelt hen survival of the fittest, kaotisk... det er ikke alle der faar lov til at slaa og de stoerste boern faar mere slik end de mindste fordi de er staerkere. Uretfaerdigt, vil nogle sige, men de smaa bliver jo ogsaa store en dag og saa er det deres tur.
Naa men det var en stor begivenhed paa projektet. Carmen, lederen af projeket, havde bedt mig koebe noget mad ind, men det blev slet ikke brugt. Maerkeligt, men jeg har en ide om at det hele er lidt halvkorrupt, hun har sikkert brugt det til sin egen familie i stedet.

I oevrigt fik jeg 2000 kr af mundo, min organisation i Danmark, til at koebe ting til projektet. Jeg har ikke brugt dem alle sammen, men har vel brugt omkring 1400 kr paa at koebe en masse mad, skoleting med mere. Jeg var ude at handle ind sammen med Carmen og hun hev bare alt ned fra hylderne hun syntes de havde brug for. Jeg maa jo bare stole paa at hun ved hvad de skal bruge, og at de ender i de rette haender.

Sidste torsdag holdt Anna, en anden frivillig paa projektet, en lille afslutningsfest for boernene med bananbroed og slik, hvad gik helt fint. Ikke saa stort et arrangement som den anden fest, men fin.

Nu er tiden loebet ud, men jeg proever at skrive om min rigtig spaendende weekend i Semuc Champey snarest! I aften tager jeg til Mexico, hvad jeg glaeder mig helt vildt til.
Hav det rigtig godt!