Semuc Champey

Jeg er ked af at denne blog kommer så sent, men tiden var knap de sidste uger, og det var ret fristende at vente til jeg kom helt hjem! Det er jeg nu, meget mærkeligt at være tilbage i lille Danmark, hvor alt bare er som det plejer og der egentlig ikke sker så meget. Til dem der ikke har hørt det, vil jeg lige sige at mit kamera blev stjålet på Cuba, og derfor har jeg ingen billeder fra Mexico og Cuba. Rigtig ærgerligt, men forhåbentlig kan jeg få nogle af Oskar, som jeg rejste med en stor del af tiden begge steder. Anne-Sofies kamera blev taget i samme omgang som mit, det var anden gang det skete for hende. Surt.

Nå men, der hvor vi nåede til, var min tur til Semuc Champey, en nationalpark mm tæt på byen Cobán. Her vil den opmærksomme læser bemærke at det var anden gang jeg var der, første gang i en langt fra rask tilstand (se det første blogindlæg længere nede)! Denne gang var jeg mere fit for fight, og jeg tog afsted fredag d. 30. juni om morgenen med shuttle sammen med Anna fra Danmark og Jessie fra Belgien. Vi kom til hotellet sent på eftermiddagen, et meget hyggeligere end det vi sidst boede på. Det bestod mest af små hytter med stråtag. 3 dage i træk var jeg ude for at den sidste seng i de dorms de havde, blevet taget lige før mig, så i stedet sov jeg i hængekøje, hvad nu også var helt fint - og billigt. På hotellet var også Mick og Marie, som jeg havde været til informationsmøde med i december sidste år i Danmark. De havde boet hos Annas familie sammen med hende, så hun kendte dem også. Men det var mærkeligt at se dem under helt andre himmelstrøg med en solbrændt hudfarve.
Nå men, lørdag tog vi the big tour. Først kom vi til nogle grotter med vand som vi gik ind i iført bikini, sko og stearinlys - godt setup. På grund af at regnsæsonen var startet var der ret meget vand i grotterne, vi måtte svømme en del og vi kunne ikke komme så langt ind. Men det var ret sejt alligevel - forestil dig en gruppe mennesker med hvert et stearinlys, der bevæger sig i ellers komplet mørke. Og så måtte man også kravle over nogle tricky steder, gennem et vandfald og springe ned i en pool. Senere hørte vi om en pige der havde fået flænset benet derinde, fordi hun var landet forkert i et spring. Måske meget godt at vi ikke vidste det inden!
Bagefter prøvede vi en kæmpe gynge ud i vandet (hvad der er video af på picasa web), det var sjovt! Læg også lige mærke til hvor meget strøm der var i floden! Det var den samme flod vi tubede på ned ad bagefter. Vi fik en gummiring hver, og så var det ellers bare om at styre uden om sten og whirlpools ved hjælp af armene! Det kunne give en god syre i overarmene. Efter endt tubing gik vi tilbage med ringene, og sprang derefter i fra den gule bro som også ses på et par billeder fra bloggen. Der var vel en 5-6 meter, hvad var en hel del for mig! Specielt når der var så meget strøm, og man ikke kunne se om man skulle ramme nogle sten eller sådan noget på bunden. Men det gik, sikke et kick det gav...
Efter det tog vi pickuppen til det man rent faktisk kalder Semuc Champey, som er et naturområde med vandfald og de pools man kan se på billederne. Vi startede med at gå op til udsigtspunktet (El Mirador), hvor der var en fantastisk udsigt! Det var værd den temmelig hårde opstigning. Vi spiste vores madpakker på toppen. Derefter gik vi hele vejen ned til vandet, hvor vi badede i flere forskellige pools, det var virkelig lækkert og et fantastisk smukt sted! Se selv billederne...
Om aftenen faldt vi i snak med to danske piger, Lin og Lene, som vi hyggede os rigtig meget med. Vi lavede en sjov klappe-tegn-leg - ja, det kan godt være sjovt at klappe, især når der er øl indblandet! Desuden spillede vi kæmpeklodsmajor, det var også underholdende, og ikke så nemt når man ikke var helt ædru længere.
Næste dag, søndag, slappede vi mest bare af. Jeg kunne pludselig ikke finde min iPod og telefon, og var virkelig bange for at jeg, klodset som jeg er, bare var kommet til at lægge den et sted. Jeg var helt sikker på at jeg havde lagt det på Jessie og Annas værelse, så jeg kiggede der mange gange, men uden held. Jeg blev ret sur på mig selv, for jeg synes alt for tit at jeg lægger ting steder, som jeg senere glemmer. Og tit vigtige ting. Mine forældre vil bekræfte dette :) Senere fandt Jessie det på mirakuløs vis, de havde gemt sig under hendes taske. Der blev jeg lettet!
Om eftermiddagen tog vi en tur i nogle drypstenshuler. Systemet af dem er virkelig langt, enden er aldrig fundet! Så vidt jeg husker havde nogen været 25 km inde, og vendt om. Så det er et af de længste systemer af grotter i verden. Der var nogle utrolig flotte formationer, nogle af dem lignede dyr, så stod det på et skilt ved siden af. Vi så også en edderkop fra hulen. Den var blind, naturligvis, når den lever i et sted som en grotte uden lys. Til gengæld havde den nogle helt vildt lange følearme, jeg ved ikke om man kan se det på billedet. Når man holdt dens krop med to fingre frit ude i luften var den helt stille, for den har ingen mulighed for at orientere sig, når den kun kan bruge følesansen. Ret interessant. Og nej, det var ikke mig der holdt den sådan.
Til sidst sad vi lige i udkanten af grotten og ventede på solnedgangen som ville medføre at flagermusene begyndte at flyve ud. Lidt efter lidt kom der flere og flere. Man kunne ikke se det med det blotte øje, men når blitzen fra kameraet lyste op kunne man se hvor mange tusinde der var! Og hvis man kiggede mod udgangen kunne man også se hvor mange der fløj forbi, selvom man kun kunne mærke en let vind eller susen i mørket.
Mandag tog Jessie og Anna videre til Tikal, men der havde jeg jo været, så jeg tog tilbage til Antigua.

Farvel til projektet

Saa gik de to sidste uger af projektet. Af de stoerste begivenheder kan naevnes projektets 10 aars jubilaeum som blev holdt forrige fredag med fest og farver. Der er billeder der fra i mit web album. Der var nogle aeldre boern som havde arrangeret underholdning, hvad bla. indebar et skuespil som jeg ikke fattede en brik af, klovneunderholdning - hvad aabenbart er fast indhold i enhver boernefest her, som jeg senere har erfaret, og ikke mindst piñadaer, ikke mindre end 4 af slagsen. Piñadaerne er afgjort festens hoejdepunkt og boernene gaar fuldstaendig amok. Til dem der ikke ved hvordan det foregaar: en piñada er lidt som en fastalavnstoende, boernene faar dog bind for oejnene og piñadaen som haenger i en snor, bliver hevet rundt, saa det er endnu svaerere at ramme den! Paa et tidspunkt gaar der hul paa piñadaen og saa vaelter det ellers ud med slik og boernene KASTER sig ind i en kaempe bunke for at faa del i godterne.
Den observerende laeser vil her kunne se et ganske udemaerket billede paa kulturforskellene her og i Danmark. I Danmark er alt organiseret og paent - til fastalavn staar man i en koe, hvert barn har ET slag, der er EN slikpose til hver og i det hele taget faar hvert barn det samme.
Her er det simpelt hen survival of the fittest, kaotisk... det er ikke alle der faar lov til at slaa og de stoerste boern faar mere slik end de mindste fordi de er staerkere. Uretfaerdigt, vil nogle sige, men de smaa bliver jo ogsaa store en dag og saa er det deres tur.
Naa men det var en stor begivenhed paa projektet. Carmen, lederen af projeket, havde bedt mig koebe noget mad ind, men det blev slet ikke brugt. Maerkeligt, men jeg har en ide om at det hele er lidt halvkorrupt, hun har sikkert brugt det til sin egen familie i stedet.

I oevrigt fik jeg 2000 kr af mundo, min organisation i Danmark, til at koebe ting til projektet. Jeg har ikke brugt dem alle sammen, men har vel brugt omkring 1400 kr paa at koebe en masse mad, skoleting med mere. Jeg var ude at handle ind sammen med Carmen og hun hev bare alt ned fra hylderne hun syntes de havde brug for. Jeg maa jo bare stole paa at hun ved hvad de skal bruge, og at de ender i de rette haender.

Sidste torsdag holdt Anna, en anden frivillig paa projektet, en lille afslutningsfest for boernene med bananbroed og slik, hvad gik helt fint. Ikke saa stort et arrangement som den anden fest, men fin.

Nu er tiden loebet ud, men jeg proever at skrive om min rigtig spaendende weekend i Semuc Champey snarest! I aften tager jeg til Mexico, hvad jeg glaeder mig helt vildt til.
Hav det rigtig godt!