Syg i Coban og jordskaelv i den nye lejlighed

Ja, det har vaeret en temmelig trist weekend, men lad os tage det i kronologisk raekkefoelge.

I torsdags flyttede vi ind i vores lejlighed i Antigua. Inden da fik jeg endelig taget mig sammen til at tage nogle billeder af familien og det hus jeg har boet i indtil videre som jeg nok snart skal uploade i mit picasa web album. Det har vaeret spaendende at bo hos en lokal familie, men det er ogsaa meget rart at have kontrol over tingene, selv at kunne bestemme hvornaar og hvad man skal spise osv. Om aftenen havde vi inviteret Mette(som ogsaa flytter ind i lejligheden paa fredag - det er Mette paa billedet med shrek), Peter og Oskar til hjemmelavet pizza. Oskar var syg, saa han kom ikke, og det foelger der en sjov historie med. Torsdag eftermiddag var de andre i San Antonio med skolen, og paa vej hjem i bussen havde Oskar det ikke saa godt. Pludselig skulle han kaste op, hvilket han valgte at goere ud af det aabne vindue i siden af bussen. Mette, som sad imellem, fik lidt paa skulderen, men vaerst gik det dog ud over en fremmed mand - det opkast som roeg ud af vinduet roeg nemlig af herrens uransaglige aarsager ind igen et par raekker laengere nede. Tough luck....
Naa men tilbage til lejligheden, den er rigtig hyggelig - indtil videre har vi en seng hver, men Mette og Cecilie kommer til at dele dobbeltsengen naar hun flytter ind paa fredag.

Fredag morgen var der et lille jordskaelv her. Jeg vaagnede af det men troede egentlig bare det var et eller andet der skete udenfor huset. Det foeltes bare som om sengen vuggede lidt. Det var foerst da de andre senere sagde at det havde vaeret et jordskaelv at det gik op for mig at det egentlig var det. Men saa kan det skrives i dagbogen.

Fredag kl 2 tog vi afsted fra San Juan mod Coban, som ligger cirka midt i Guatemala. Der er en lang koeretur derop, men til gengaeld venter hvad folk kalder det smukkeste sted i landet - en naturpark ved navn Semuc Champey med vandfald, grotter og smukke udsigter. Den fik jeg desvaerre ikke at se... paa vejen derop i minibussen fik jeg det virkelig skidt. Jeg troede foerst det var koeresyge, da alle vejene, selv de store, var meget snoede og det var ulideligt varmt oveni. Jeg havde dog taget en koeresygepille da vi koerte fra San Juan, saa det var ogsaa lidt underligt. Jeg naaede at kaste op 4 gange paa vej derop, saa da vi kom frem om aftenen ved 11-tiden var det noget af en lettelse, og jeg fik det bedre da jeg kom ud af bilen. Da jeg gik i seng havde jeg det fint, men i loebet af natten fik jeg det skidt og kastede op igen, og om morgenen havde jeg det stadig meget daarligt. At gaa de cirka 500 m til morgenmadsstedet var meget uoverskueligt, jeg kastede op paa vejen og kunne slet ikke spise noget. Saa kom jeg med en guide, der talte lidt engelsk til en laege i byen, som konstaterede at jeg havde parasitter efter en meget kort eksamination. Men i hvert fald fik jeg noget antibiotika fra et lokalt apotek, som jeg stadig tager. Jeg maatte vinke farvel til de andre der tog af sted fra restaurenten, mens jeg selv gik den lange vej hjem til hotellet og i seng. Jeg kunne ikke lave saa meget andet end at ligge og kigge ud i luften og hoere musik - hovedpinen blev vaerre af at laese. Efter en 3-4 timer fik jeg det langsomt bedre, spiste en lille smule broed, som blev i maven, desuden det foerste jeg havde spist siden kl 1 fredag. Lidt senere kunne jeg tage et koldt bad, meget rart, og ved 5 tiden om aftenen spiste jeg lidt suppe og saa Wrestle Man sammen med vores guide, Nayo, i restaurenten. Paa det tidspunkt havde jeg det nogenlunde. Omkring kl 8 kom de andre hjem, og vi spiste lidt igen og gik i seng bagefter.
Naeste dag skulle vi koere kl 6 om morgenen. Jeg havde det skidt igen da jeg vaagnede, og frygtede lidt for koereturen, men gudskelov var det ikke saa slemt og jeg fik ogsaa sovet en del. Vi spiste morgenmad paa et meget hyggeligt lille sted, jeg havde ikke den store appetit, men det gik da. Back on the road, og jeg havde det vaesentligt bedre end under fredagens koeretur. Omkring kl 2 var vi hjemme, og resten af dagen tog jeg den med ro derhjemme og saa det meste af Illusionisten i fjersynet (jep, vi har TV med 100!! kanaler i lejligheden).

I dag, mandag, blev jeg hjemme fra skole. Jeg er stadig ikke helt paa dupperne, men det gaar bestemt fremad. Der er en svag kvalme og hovedpine som kommer og gaar, men jeg regner med at tage i skole i morgen igen.

Nu vil jeg gaa ud at faa noget frokost, maaske sushi, det er laekkert og billigt her!